Select Page

Uanset om du arbejder hjemmefra eller sidder på et kontor næsten hver eneste dag, så betyder det rum du arbejder i utrolig meget for både de helbred og for dit arbejde. Det er nemlig bevist igen og igen at vi påvirkes af alt lige fra lys og luft til vores generelle komfort i rummet. Så meget endda, at et godt arbejdsmiljø kan medføre bedre fysisk helbred og større effektivitet på arbejdet.

Skab et behageligt rum

Start med det helt fundamentale, nemlig det rum du arbejder i. Der skal være god belysning og udluftes hver dag, helst endda flere gange om dagen. Derudover er det vigtigt at rummet er rent og generelt virker indbydende. Her kommer man langt med vand og sæbe, en klud, en støvsuger og eventuelt en klat billig maling. Sæt meget gerne lidt farve på væggene nu du er i gang. Hvidt har aldrig gjort meget godt for nogen. Det behøver ikke være hele rummet, bare en enkelt væg med en dejlig, glad farve gør underværker. Blå skulle fremme koncentrationen og er endda en skøn farve, som det fleste kan lide.

Giv lidt ekstra for komfort

Når du nu alligevel er i gang, så overvej din stol og eventuelt din computerskærm en ekstra gang. Alt for mange arbejder fra en stol, som de ikke engang sidder rigtig godt i. Samtidig sidder mange med skærmen i en forkert højde. Du skal helst se lige ud, når du skriver på computeren. En bærbar kan hæves op i mere korrekt højde og tilsluttes et eksternt tastatur, så det stadig sidder i den rigtige højde. Og husk endelig en støtte under dine håndled, hvis du bruger mus eller tastatur meget hver dag. Sidst, men ikke mindst, så sæt en grøn plante på dit arbejdsbord. Det er dit nye projekt at holde den i live. Grønne planter har nemlig en utrolig positiv indvirkning på hjernen!